Tidsskriftcentret.dk https://www.tidsskriftcentret.dk/ Livsstils tips Tue, 03 Dec 2019 13:27:36 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.4.5 6 bedste BILLIGE mobiltelefoner til børn 2019 https://www.tidsskriftcentret.dk/mobiltelefoner-boern/ https://www.tidsskriftcentret.dk/mobiltelefoner-boern/#respond Wed, 27 Nov 2019 10:52:32 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=205 August markerer skolestart for langt de fleste børn og en mobil til dit barn kan derfor være en god idé. Her får du tips til hvilken mobil og på ahot.dk kan du se børneabonnementer

Indlægget 6 bedste BILLIGE mobiltelefoner til børn 2019 blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Uanset hvilken forældrestil du lægger for dagen, eller de begrænsninger du pålægger dine børns skærmtid – hvad enten det er computer, spillekonsol, tv eller mobiltelefoni, så kommer der helt naturligt et tidspunkt hvor du indser din lille guldklump bør have sin helt egen mobiltelefon.

Her på Tidsskriftcentret er vi ikke eksperter i forældrerådgivning, så jeg vil umiddelbart ikke komme ind på grundende til hvorfor eller hvorfor ikke du skal give dit barn en mobil, eller måske endda en smartphone, eller om du vil ødelægge resten af han/hendes barndom hvis du gør.

Men det jeg kan give dig, er nogle gode råd til hvilke mobiler der kunne være en god idé, nu hvor du har besluttet dig for tiden er inde.

Kompliceret at finde ny mobil

Det er en kompliceret affære at købe en smartphone. Det er muligt at finde fantastiske eksemplarer for omkring 1000 kr., men lige så mange (hvis ikke flere) direkte elendige.

På samme vis findes der masser af eksempler på hvor ”ulåste” mobiler lever op til deres gode omdømme, men ligeledes mange grunde til at de mobiler vi ofte gør lidt grin med, kan være et glimrende mobilvalg under de rette omstændigheder. Mere om det lidt senere.

At finde en smartphone kan være kompliceret nok i sig selv, men at finde en til dit barn kan synes endnu sværere. Hvilket funktioner og features er egentlig nødvendige, hvor meget ender du op med at betale og ønsker du at finde en telefon der er specielt designet til dit barn, eller bare en der rent tilfældigt er passende til lige præcis den målgruppe – både set fra din og dit barns side?

Herunder har vi samlet et udsnit af de bedste mobiltelefoner du kan købe til dine børn i 2018. Alt imens du pønser over hvilken det skal være, så prøv at visualiser dit barns krav til en mobil og hvad barnet har behov for den skal kunne. Er det nødvendigt med toppen-af-poppen, eller er vi blot ude i en opkald-og-sms type så I kan komme i kontakt med hinanden?

Overvej dit barns krav til mobil

Er dit barn gammelt nok til at han eller hende har interesse i at kunne gå på nettet, bruge Facebook, WhatsApp og sociale netværk og skrive beskeder til venner og veninder? Hvis det er dig, som forælder, der sidder tilbage med regningen for herligheden, så overvej også det ekstra ansvar der følger med en dyr telefon i forhold til om den kommer til skade eller bliver væk. Det er også værd at overveje, om dit barn skal have et decideret børneabonnement til telefonen, eller blot et mere almindeligt mobilpakke-tilbud, hvor du selv går ind og deaktiverer tjenester du ikke er interesseret i dit barn skal kunne gøre brug af. Det kan fx indholdstakserede sms’er eller udlandstelefoni.

Afhængigt af hvor gammelt dit barn er (her vil vi sige yngre end 13 år, men det afhænger naturligvis af dit barn), så vil vi anbefale en mobil der giver dig muligheden for at holde lidt øje med hvor dit barn befinder sig, sætte begrænsninger på opkaldsaktivitet og spil-køb (rigtig mange mobilspil giver i dag mulighed for køb i app’en, som hurtigt kan blive en fordyrende affære) samt websites.

Heldigvis er det sådan, at i de fleste tilfælde har diverse spærringer og andet forbrugskontrol ikke noget med selve mobilen at gøre, men derimod teleselskabet. Vigtigst af alt er dog at dig og dit barn skal kunne komme i kontakt med hinanden på alle tidspunkter (også selv når de ikke har lyst til at snakke med dig).

På listen over de 6 bedste mobiler til børn og unge i 2018, har vi valgt at lægge vægt på en billig løsning, som stadig sørger for en attraktiv telefon til de små. Vi har sat et loft på et par tusinde, så du her får mobiler til under 2000 kr.

1) Huawei Mate 10 Light

Pris: 1200 – 1500 kr. (for mobilen med abonnement)

Huawei Mate 10 Light

Huawei Mate 10 Light

Huawei laver nogle helt formiddable telefoner og specielt de senere år har den kinesiske mobilproducent oppet sig gevaldigt.

Mate 10 Light er sidste års “light”-udgave af flagskibsmodellen Mate 10 Pro (forvent Mate 20 Pro til efteråret) og er et fremragende bud på en perfekt børnemobil.

Den er hurtigt, har stærk processor i form af 8-core Kirin 659, god grafikchip, der giver barnet mulighed for at spille mobilspil, stort 3300 mAh batteri, der giver batterilevetid i op til 2 dage, 4 GB RAM og hele 64 GB hukommelse, så der kan tages video og selfies i ét væk.

Helt sikkert telefonen der topper listen i øjeblikket og til en pris på omkring 1200-1500 kr. er den et stensikkert valg til din søn eller datter.

KØB DEN HER

2) Microsoft Lumia 650

Pris: 1100 – 1300 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Microsoft Lumia 650

Kilde: Microsoft

Lumia 650 er en af Microsofts budget-telefoner, som betyder der er skortet en smule på hastigheden og specifikationerne, til fordel for prisen.

Det er ikke en af de hurtigste processorer, men til gengæld får du en fantastisk skærm og et holdbart batteri, som kan holde en hel dag ved normal brug. Gode, klare farver, god opløsning og god farvenøjagtighed gør Lumia 650 til en af markedets bedste valg ift. display i denne prisklasse.

Telefonen hviler godt i hånden og de runde kanter gør den til en af de hidtil mest bekvemme Lumia-mobiler at holde.

De forreste højtalere, som vender mod dig, giver et godt lydniveau og god lydkvalitet med respektabel volumen, så dit barn sagtens kan se Facebook- og Youtubevideoer. Kameraerne (både det primære bagpå og selfie-kameraet foran) er begge af udmærket kvalitet og tager brugbare billeder og video.

Mobilen kører naturligvis på Windows 10 Mobile, og det er nok den største hurdle. Personlig smag vil variere, men faktum er at Windows’ appstore ikke har nær så mange apps som Android og Apple.

Samlet set er Lumia 650 en god og bundsolid budget-mobil i den billige ende.

3) Huawei Y3

Pris: 600 – 700 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Huawei Y3

Kilde: Gadgets360

Med Huawe’s Y3, er der virkelig tale om en billig mobil. Y3’eren er egentlig lavet til udviklingslande, hvor pengene og kravene til mobil, er små. Det gør så også at telefonen er ekstrem billig, selv efter danske priser, og burde kunne fås til maksimalt 700 kr. inkl. abonnement.

I den lille formfaktor får du en Android mobil med 512 MB RAM, intern hukommelse på 4 GB (og mulighed for op til 32 GB hukommelseskort), 1.3 Ghz processor, 1730 mAh batteri og 5 megapixel kamera.

Fordi den kun har 512 MB RAM, kan den have svært ved at køre enkelte apps flydende, som fx Skype og spil. Derimod har den et respektabelt batteri, som bør kunne holde hele dagen ved ordinær brug.

Kan anbefales til små børn – evt. barnets første mobil.

4) Doro 507s

Pris:  600 – 900 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Doro 507s

Kilde: doro

Doroproducenten er kendt for mobiler til ældre, fordi de fleste af deres produkter har store knapper, ekstrem enkel brugerfladen (tænk: Nokia 3310 fra gamle dage) og minder mest om de gode gamle knaptelefoner fra tidligere tider.

Doro 507s egner sig også til helt små børn, der kun skal bruge mobilen til at kunne ringe hjem eller skrive en besked til far eller mor. Der er ikke rigtig mulighed for avancerede spil og en masse sociale netværk, men der til gengæld fremragende batterilevetid, høj ringetone og lyd og store knapper, som er nemme at betjene. Og så er den billig!

Kan anbefales til små børn.

5) Microsoft Lumia 550

Pris: 1100 – 1700 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Microsoft Lumia 550

Kilde: GSMarena

Endnu en Lumia mobil fra Microsoft, som lægger sig tæt op ad 650’eren. Her er der tale om en tilsvarende smartphone, som primært henvender sig til lidt ældre børn i alderen 10-12 år. Selvom den er passende til prisen, er der jo trods alt ikke tale om en mobil i iPhone klassen, som de fleste større børn nok gerne vil have fingrene i.

Med Lumia 550 får du et ikke særlig interessent ydre, som blot er et sort-mat plastikchassis, med Microsoft brandingen bag på. Formfaktoren er dog ikke større end et barn burde kunne betjene den med kun en hånd. På trods af dens plastik-ydre, føles den ikke billig i hånden og vejer også respektable 142 g., så den føles i hvert fald ikke som et stykke legetøj.

Lumia 550 vinder nok ikke nogen priser for innovation eller kvalitet, og bør egentlig kun købes hvis andre tilsvarende prismæssige telefoner ikke er på lager. Batteriet vil kun lige kunne klare dig gennem en dag, og det er nok ikke hvad du ønsker i en mobil til dit barn.

Vi vil umiddelbart anbefale Lumia 650, gennemgået ovenfor, før vi anbefaler denne Lumia 550.

6) Alcatel 2045

Pris: 800 – 1100 kr. (uden abonnement)

Alcatel 2045

Kilde: Alcatel

Alcatel 2045, eller 20:45, er til dig som elsker en gammeldags mobil med knapper. Her er der ikke noget smartphone, men du får til gengæld en bundsolid og robust mobil, så kan tåle at blive tabt på gulvet – lidt som man husker det fra de gode gamle Nokia-dage.

Som en bruger bemærker:

”Er som den 301 fra Nokia som jeg ikke kunne købe længere. Den overraskede godt og jeg er glad for valget af den nye mobilos.”

Du får et 2,4 tommer display, kamera bagpå, 128 MB hukommelse, WiFi, mulighed for ekstern SD kort op til 32 GB og god, lang batterilevetid.

Kan anbefales til små børn, som ikke har brug for ret meget mere end opkald og SMS/MMS.

Indlægget 6 bedste BILLIGE mobiltelefoner til børn 2019 blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/mobiltelefoner-boern/feed/ 0
Skriv en personlig missionserklæring for lettere at nå dine mål https://www.tidsskriftcentret.dk/personlige-maal/ https://www.tidsskriftcentret.dk/personlige-maal/#respond Tue, 07 Jun 2016 12:31:22 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=200 De fleste af os har gode intentioner og masser af planer for fremtiden og for forbedring af tilværelsen. Men det starter med dig selv. Læs rådene til hvordan du lettere opnår dine personlige mål her

Indlægget Skriv en personlig missionserklæring for lettere at nå dine mål blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Siden vi nu er kommet ind i 2016 og godt på vej igennem sommeren, tør jeg vædde med, at du arbejder flittigt på dine nytårsforsæt.

Du skal være bedre, gøre tingene hurtigere, opnå dit og dat. Men jeg har dårligt nyt til dig. I det lange løb er der kun 20% af os, der rent faktisk vil overholde de fortsæt og få resultater, ifølge en undersøgelse fra forskerne på University of Scranton.

Det er en meget bedre ide at skrive en personlig missionserklæring. Og før du begynder at rulle med øjnene og tænker på alle de missionserklæringer fra virksomheder, du hører om i møder, skal du lige læse videre.

Ideen er simpel, effektiv, og sætter nytårsforsæt i anden række. Den vigtigste grund er, at du nedfælder permanent, hvad du vil opnå.

Tænk på, hvordan du vil være, når du har opnået det.

Tænk på, hvordan du er, når du er bedst.

Afgiv et løfte til dig selv og hold det. Hvis du ikke kan finde på noget, kan du læse Stephen Coveys populære bog, der hedder The 7 Habits of Highly Effective People: Powerful Lessons In Personal Change

Her er nogle eksempler, så du kan komme i gang.

 “At have det sjovt på [min] rejse gennem livet og lære fra [mine] fejltrin”. – Sir Richard Branson

“At være lede, leve et afbalanceret liv og følge etiske principper for at gøre en betydelig forskel”. – Denise Morrison, CEO Campbell Soup

“Min mission er at give, for at give er det, jeg gør bedst, og jeg kan lære at gøre det bedre”. – Anonym

“At være lærer. Og at være kendt for at inspirere mine elever til at være mere, end de troede, de kunne blive”. – Oprah Winfrey

“Jeg vil gerne være den slags menneske, min hund allerede tror, jeg er”. – Anonym

Der er flere gode ideer her til at hjælpe dig med at lave en personlig missionserklæring, hvis du stadig sidder fast. Når du skriver din erklæring ned, vil du opleve de følgende seks fordele:

1. Du vil føle, der er et formål med dit liv

Uanset, hvad din rolle er i denne verden, uanset om du er leder, ægtefælle, elsker eller ven, vil den personlige missionserklæring være der til at anspore dig til at gøre det bedre. Det stor der, sort på hvidt, og det kan hjælpe dig til at nå dette mål og mange andre.

2. Du vil kunne tjekke dit fremskridt

Det er et fantastisk værktøj til at holde øje med, hvor meget fremskridt, du gør, når du står over for svære valg i livet. Hvor langt fra eller tæt på er du med hensyn til at gøre den her færdig og gå videre til den næste? Uden kan du simpelthen drive rundt i et have a ubeslutsomhed.

3. Du vil være meget mere produktiv

Med den missionserklæring som del af din daglige mantra eller som en post-it på din computer vil du finde, at du bliver mere produktiv. Det giver dig virkelig chancen til at slippe af med meget af tidsspildet og til at være mindre distraheret.

“I distraktionens tidsalder er der ikke noget, der føles som en større luksus, end at være helt opmærksom”. – Pico Iyer, The Art of Stillness

4. Du vil være mere motiveret

Du ved, hvordan du finder på undskyldninger for visse forhindringer eller omstændigheder, der kommer i vejen for dig? Det er en fantastisk måde at undgå at gøre en opgave færdig på eller at forsømme at overholde en deadline. Forhindringer skal skubbes til side, de skal ikke spærre vejen til succes din personlige missionserklæring er meget mere vigtig og kan hjælpe dig med at være mere motiveret.

5. Du vil fokusere mere på dine talenter

Kan du huske, da vi sagde, at en vigtig del af at skrive erklæringen ned er at lave en liste over alle dine talenter og over, hvad du gør bedst? Færdigheder, naturlige evner og talenter vil nu være i forgrunden, og der er ingen bedre måde til selvrealisering. Det er ingredienserne i den blanding, der vil udvikles og vokse til succes, i stedet for at blive efterladt i fiaskoens affaldsspand.

6. Du vil være stærkere, når det bliver hårdt

Når du skal gennem et endt forhold eller en uudholdelig chef, kan der godt blive brug for at ride nogle få storme af. Din personlige missionserklæring vil være der til at give dig en fornemmelse af stabilitet i omskiftelige tider.

Ja, omstændigheder ændres, men din missionserklæring er stadig lige så gyldig, som den altid har været.

Indlægget Skriv en personlig missionserklæring for lettere at nå dine mål blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/personlige-maal/feed/ 0
6 typiske fejl vi begår når vi investerer https://www.tidsskriftcentret.dk/investeringsfejl/ https://www.tidsskriftcentret.dk/investeringsfejl/#respond Thu, 07 Apr 2016 08:49:10 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=194 Går du med en lille investor i maven, men tør ikke tage springet af frygt for hvad der kan gå galt med dine penge? Finansekspert og foredragsholder, Jens Balle, giver her gode råd.

Indlægget 6 typiske fejl vi begår når vi investerer blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
I mange år har man taget udgangspunkt i at vi er rationelle når vi skal tage beslutninger. Økonomer er sågar gået så vidt, at de har bygget alle deres modeller op om at vi altid vil gøre det mest økonomisk fornuftige for den enkelte. Al forskning peger dog på at det ikke forholder sig sådan.

Psykologer ved godt at vi ikke er så rationelle og der er derfor opstået et felt, hvor man blander psykologi og økonomi. Adfærdsøkonomi kaldes det blandt andet og der forsker man i hvordan vi opfører os i forskellige situationer.

Meget tyder på at vi har en række automat-reaktioner som vi vælger fra i mange situationer. Ideen med det er ganske fornuftigt. Hjernen står i forvejen for en stor del af kroppens løbende energiforbrug og hvis vi skulle tænke endnu mere, ville det kræve meget mere energi. Derfor er det smart med en række automatiske reaktioner vi kan bruge.

For eksempel omkring fare. Som hulemand var det smart at flygte, hvis man fornemmede fare. På samme måde ville det være rigtig dumt, hvis vi igen og igen skulle lære at en kogeplade kan være varm, hvorfor en automatisk reaktion, der gør os forsigtige omkring kogeplader, er smart. Men når vi bruger den samme logiske slutning på andre områder kan det være problematisk.

For eksempel har mange efter finanskrisen tænkt ”Puha de der aktier er farlige, dem skal jeg aldrig røre igen”. Men faktisk har aktier fra marts 2009 og frem til i dag været ganske gode investeringer.

På samme måde har vi en lang række typiske fejl vi foretager os i forskellige situationer. Mange af dem er vore modparter opmærksomme på og de forsøger at udnytte det til at få os til at købe mere. Det kan være i supermarkedet, hvor bestemte placeringer kan øge salget. Eller det kan være når vi modtager en tilbudsavis eller mail med en rabat. Alle steder er der mulighed for at få os til at købe mere og mere.

Vi falder også i når vi investerer

Og vi laver også en række fejl når vi investerer. Også selvom investering egentlig er ganske simpelt. Som i al anden forretning handler det kun om to ting:

  1. Køb billigt
  2. Sælg dyrt

Det lyder ikke så vanskeligt, men det er det desværre. For når noget er billigt har vi tit ikke lyst til at købe fordi vi tror det fortsætter med at falde. Omvendt når noget er dyrt. Så tror vi det fortsætter med at stige og vi tør ikke at sælge, men vil hellere købe mere.

For følelserne er med i meget af det vi gør. Og det får os også til at begå disse typiske fejl, når vi investerer:

Små gevinster og store tab

Vore hjerner er kodet til at undgå smerte og søge glæde. Faktisk får det langt de fleste til at føle at tab gør dobbelt så ondt som gevinster glæder. Det får os til at tage små gevinster og store tab. Vi tager gevinsterne fordi vi frygter at de er væk i morgen. Omvendt vil vi ikke tage tab fordi vi også håber de er væk i morgen. Det er de dog sjældent – faktisk har de det med at vokse, hvilket fører til at vi ender med at realisere store tab.

Søger bekræftelse

Fremfor at søge viden har vi en tendens til at søge oplysninger, der kan bekræfte vore egne synspunkter. Faktisk kan vi være næsten blinde over for argumenter, der ikke passer ind i vore egne. Det gør at vi ofte ikke tager beslutninger på spinkle grundlag uden at se det fulde billede.

For stor tillid til eksperter

Flere undersøgelser peger på at vi har for stor tillid til eksperter. Faktisk så stor at hjernen helt lukker ned for aktivitet i det område, vi plejer at aktivere når vi skal træffe beslutninger. Det gælder også bare hvis nogen ligner eksperter. Det værste vi kan udsættes for ser selvsikre eksperter. Dem tror vi på selvom de har vist sig at tage fejl igen og igen.

Flokdyr

Vi vil gå meget langt for at høre til i en gruppe. Det gør også at vi meget nemt lader os rive med af flokken. Fremfor at tage velovervejede beslutninger hopper vi med på vognen og gør som de andre. Det kaldes også lemminge-effekten.

Ankerpunkter

Historiske priser, budgetpriser eller helt tilfældige tal kan få betydning for de beslutninger vi træffer. Men fordi noget har været dyrere eller billigere end det er nu, er det ikke ensbetydende med at vi rammer de gamle priser igen. Eller fordi noget er over eller under din budgetpris er det ikke sikkert vi kan opnå budgetprisen.

Strudseeffekten

Når problemer opstår ignorerer vi dem ofte. For eksempel vælger mange med økonomiske problemer at lade være med at åbne de rudekuverter de får tilsendt. Det løser dog ikke problemerne. Tværtimod.

Men hvad skal man så gøre?

Desværre er der ingen nemme metoder til at undgå at begå disse fejl. For det er jo følelser, der er involveret og de kan være svære at styre undtagen for visse typer psykopater. Derfor mener nogle også at psykopater er de bedste investorer.

Vi andre må nøjes med at opstille nogle regler, der søger at sikre at vi ikke begår disse fejl. Væsentligst af alle, skal du starte med at fastlægge en strategi. Og den skal du så søge at fastholde, selvom det ind i mellem går den forkerte vej. Det kan være svært, men er det bedste råd man kan give.

Jens Balle har en mange års erfaring fra den finansielle sektor, hvor han har rådgivet investorer i ind- og udland. Desuden er han ekspert i adfærdsøkonomi og investorpsykologi og har blandt andet skrevet bogen Hulemænd i habitter. Det er også navnet på hans blog på hulemaendihabitter.dk.

Indlægget 6 typiske fejl vi begår når vi investerer blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/investeringsfejl/feed/ 0
8 tips til en bedre privatøkonomi https://www.tidsskriftcentret.dk/tips-til-bedre-privatoekonomi/ https://www.tidsskriftcentret.dk/tips-til-bedre-privatoekonomi/#comments Tue, 16 Feb 2016 18:28:03 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=188 Har du svært ved at få det hele til at hænge sammen? Det behøver ikke være så besværligt. Her får du økonomiske tips du kan bruge i dag!

Indlægget 8 tips til en bedre privatøkonomi blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Mange danskere er i økonomisk nød.

Vi hører hele tiden om at flere og flere – specielt unge mennesker – optager dyre SMS lån og forgælder sig, inden de er kommet i gang med livet. Specielt unge studerende kan have det hårdt, hvis der er optaget dyre lån og man kun har SU’en at afbetale med.

Ydermere, i takt med flere reformer de senere år i forbindelse med pension og hvordan fremtiden ser ud for samme, er der god grund til at få styr på økonomien, hvis du ikke allerede har det. Det er aldrig for tidligt at komme i gang og da vi lever længere og længere, skal der bruges flere penge i sidste ende.

Hvis du er økonomisk uføre, eller hvis regningerne har taget over og du har svært ved at betale til dagen og vejen, så er der hjælp at hente her. Det behøver ikke være sådan og med disse 8 tips til bedre økonomi, kan jeg – om ikke andet – sende dig i den rigtige retning. Resten er op til dig selv.

1) Gennemgå dine regninger

Hvornår gennemgik du sidst dine regninger og virkelig gjorde dig umage med at se hvad du betaler til og hvorfor?

Hvis du er som danskerne er flest, lægger du mindst muligt mærke til hvornår regninger skal betales, eventuelle renter, fejl m.m. Mange af os er naturligt autoritetstro, så hvis en regning dumper ind ad brevsprækken, betaler vi dem bare uden at stille spørgsmål. Det kan nogle gange godt betale sig at være lidt mere kritisk.

2) Drop unødige omkostninger

Vi træffer alle beslutninger om hvordan vi bruger vores penge, og de fleste af os har udviklet et eller flere blinde punkter i vores forbrug.

For eksempel nyder du måske versionen af dig selv som jævnligt går i fitness, og dermed holder både kroppen og det mentale sundt og friskt, men hører du til gruppen der bare har et fitnessmedlemskab på autopilot uden egentlig at være i centret mere end en gang om måneden, kunne det måske tænkes at du skulle droppe abonnementet.

I det mindst indtil du er mere indstillet på den sundere livsstil, eller får mere tid i din hverdag (hvad det end måtte skyldes.) Med mindre du bruger dit medlemskab ofte, er det en bedre finansiel beslutning at få det stoppet. I mellemtiden kan du drage nytte af diverse gratis apps til at komme i form med.

3) Kontakt kreditorer og genforhandl afbetaling

Mange mennesker går fejlagtigt ud fra at deres afbetalingsforpligtelser er skrevet i sten.

Sandheden er, at du altid har mulighed for at ringe og forhøre dig om en bedre afbetalingsplan – specielt hvis du har problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen. Bare tag programmet Luksusfælden på TV3, for eksempel. Det de gør er at genforhandle med kreditorerne.

I sidste ende er kreditorerne mest interesseret i ikke at tage penge på deres udlån. De vil hellere have lidt igen, end slet ingenting. At du går personlig konkurs gavner dem ikke.

4) Overvej mulighederne for langsigtet investeringer

Der er mange måder du kan investere på og spare ekstra sammen til din efterløn og pension, men fælles for dem alle er, at du skal sætte dig personligt ind i stoffet og nøje overveje følgerne af dine handlinger.

Det er en fejl bare at give hele din opsparing til en personlig investeringsrådgiver, uden at have nogen form for idé om hvad vedkommende investerer i på dine vegne.

Obligationer, kan være en mulig investeringsmulighed. Aktier, en anden, men det kan også forbindes med større risici. Typen af investering kommer meget an på din villige risikoprofil, så det kan være en glimrende idé at søge råd og vejledning hos en fagperson. Det kan være en idé at skifte bank hvis dit nuværende pengeinstitut ikke tilbyder vejledning af denne type.

5) Lav en ugentlig spareplan

På bare ét år, er det muligt for at spare 3000 kr. op til de helt uforudsete regninger, som mange for eksempel bruger hurtig-lån og forbrugslån til. Har du derimod lagt bare en smule til side hver måned, kan du slippe for at skulle forgælde dig hvis bilen skal på værksted eller tandlægen skal besøges.

Hvis du bare lægger sølles 50 kr. til side hver uge, kan du have sparet 3000 kr. op når året er hjemme. Det kan selv studerende klare! Og hvis du er studerende og IKKE kan klare det, så findes der gode spareråd her.

6) Lav et præcis budget

Det er ingen hemmelighed at de fleste danskere ikke går meget op i private budgetter eller tilsvarende, som kan lette byrden om at skulle holde styr på hjemmets regnskab. Dette er selvfølgelig en kæmpe fejltagelse, da et privatbudget tager gætteriet ud af dagligdagens økonomi.

I stedet for at tillade dig selv at bruge penge i øst og vest, uden at vide om du har råd til det i sidste ende, skal du sætte dig ned og lave et præcis budget over privatøkonomien. Dette budget bør indeholde alt fra store til små indkøb – fra løse til faste omkostninger, som husleje, tv, internet, varme, vand osv.

Ved at gøre det og have et budget, kan du se præcis hvor stort et rådighedsbeløb du har hver måned, som vil give større overblik og mere ro i sindet på sigt (tro mig). Du behøver ikke engang lave budgettet selv, da der findes masser af sider der tilbyder et til gratis download.

7) Begynd på en ny (og billig) hobby

Vi har alle brug for noget at give os til og lave i vores fritid. For mange af os indbefatter det en tur foran HBO eller en tur i fitness. Men ikke alle hobbyer behøver at være dyre, eller koste noget.

I stedet for fitnesscentret, kan du overveje løb eller gåture i det fri. Mange udendørsparker i hele landet, har også mulighed for styretræning med kropsvægt. Også gratis. Mulighederne er mange, og de behøver ikke koste en dyt!

8) Tjen flere penge

En åbenlys mulighed, men som ofte er lettere sagt end gjort. Er du lønmodtager, kan du bede om mere i løn, eller søge at blive forfremmet. Du kan også tage et job mere. Hvis du i forvejen er fuldtidsansat, kan det selvsagt være svært, og i det tilfælde kan jeg anbefale et af disse deltidsjob til at tjene ekstra penge.

Er du virksomhedsejer eller selvstændig, kan det være du skulle søge nye græsgange, udvide virksomheden eller andet (der er ganske enkelt utallige tiltag man kan gøre, og det er ganske umuligt at nævne dem alle her).

Hvad gør du for at spare?

Hvis du har andre gode tips til at få mere råderum i dagligdagens økonomi, må du meget gerne give dit besyv med herunder.

Indlægget 8 tips til en bedre privatøkonomi blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/tips-til-bedre-privatoekonomi/feed/ 1
7 mest EFFEKTIVE apps til vægttab https://www.tidsskriftcentret.dk/apps-til-vaegttab/ https://www.tidsskriftcentret.dk/apps-til-vaegttab/#respond Wed, 03 Feb 2016 16:16:50 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=183 Hvis du er en af de utallige danskere, der ønsker at smide et par af de kilo der sidder på sidebenene, findes der flere gode apps til formålet. Se dem her!

Indlægget 7 mest EFFEKTIVE apps til vægttab blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Hvis du, som hovedparten af alle andre danskere, har taget lidt for meget på i julemåneden og gerne vil smide de overskydende kilo der har sat sig umådeligt godt fast på sidebenene, så er der hjælp at hente.

Hvis du har en smartphone, kan du sagtens nå at komme i form til sommerens strandture og endda helt uden brug af dyre fitnessabonnementer, personlige trænere eller diætister.

Med disse apps vil jeg fokusere på tre hovedområder inden for vægttab – aktivitet, motivation og logføring af mad du indtager. Den sidste er måske den allervigtigste, da studier har påvist at du indtager mindre unødig føde, hvis du er ”tvunget” til at skrive det ned. Det kan faktisk fordoble dit vægttab, så her kommer nogle apps der kan hjælpe dig.

Disse er de bedste apps hvis du vil tabe dig i 2016. Flere af dem har hjulpet mig til at smide unødige kilo, så mit håb er selvfølgelig at de også kan hjælpe dig.

Uanset om du bare vil tabe dig i 2016 eller om du vil i bedre form, så er det eneste du behøver en iPhone eller Android. Blot grib din mobil, download de følgende apps og du er allerede et godt stykke af vejen til et sundere 2016.

De fleste iPhones og Androidmobiler nu til dags, har kraftfulde sensorer, som kan holde øje med dine bevægelser og aktiviteter, uden du behøver købe dyre fitness-gadgets eller udstyr. Android og iPhone-kameraet kan scanne QR-koder og stregkoder i butikken eller hjemme på madvarer, så du nemt kan identificere hvad du har med at gøre og hvor mange kalorier der er i de pågældende vare.

Okay, lad os komme i gang.

1) MyFitnessPal

Mange kender allerede MyFitnessPal, men det skal selvfølgelig ikke afholde mig for at nævne den.

MyFitnessPal er måske den mest kendte og populære logføringsapp på markedet. Den hjælper dig med at holde styr på hvad du indtager, kalorier, fysisk aktivitet og motion. Databasen har madprodukter er gigantisk og har, i skrivende stund, flere millioner af slagsen registreret. Disse kan desuden søges på.

Den er tilgængelig til både iPad, iPhone og Android, men også til Windows og endda BlackBerry. App’en er gratis.

Android

iPhone

2) Diet Hero app’en

Denne app er ret interessant og måske meget relevant til de af os der ikke gider tælle kalorier, scanne madvarer osv.

Diet Hero hjælper dig med planlægningen, som mange af de andre apps, men den adskiller sig på måden den gør det. Man kan næsten kalde den proaktiv.

Du fortæller Diet Hero hvilke madvarer du kan lide og hvilke du har i skabet. App’en fortæller dig så hvor meget af det du skal spise og hvad du skal spise.

Det er specielt anvendeligt, da mange af os spiser usundt hvis det ikke lige er åbenlyst hvad man skal lave til aftensmad den pågældende dag. Så nu er der ikke flere undskyldninger for at bestille take-away! Og nej, Just-Eat app’en er IKKE med på listen 🙂

iPhone

3) Nike+ træningsklub app’en

Hvis du er ny inden for sport og motion, og ikke har den fjerneste anelse om hvor du skal starte, er Nike+ app’en god. Den kan give et overskueligt indspark til hvilke øvelse du kan lave og hvordan. Du kan lave dem hjemme eller i centret. Det er også op til dig, om du laver det med andre, eller træner alene.

App’en virker til de fleste enheder – endda også på dit tv og din iPad. Fås til Android og iOS.

Android

iPhone

4) Lose It vægttabsapp

”Lose It” er, som navnet antyder, en app til både Android og iPhone, som kan hjælpe dig med vægttabet. Den fungerer lidt på samme måde som andre logføringsapp til mad og har desuden en online-del, så du nemmere kan holde overblik med din fremgang og logs.

Du har mulighed for at tilføje venner og familie, og følge dem også (lidt på samme måde som løbe-app’en Endomondo). App’en kan ydermere forbinde til både Nike+, RunKeeper og flere lignende apps.

App’en hjælper dig med at notere mad du spiser samt give dig er personaliseret vættabsplan, med delmål.

Android

iPhone

5) Pact (generel sundhedsapp)

Pact app’en er endnu en logføringsapp til mad og motion, men der hvor den adskiller sig, er i form af væddemål du sætter op, som ”tvinger” dig til at fuldføre dit mål/delmål. Det rigtig fede er, at du endda kan TJENE penge ved at lave/gøre de aktiviteter du lovede at gøre. Der har været flere rapporter om folk der har tjent flere tusinde kroner ved at være aktive. Så det er bare om at komme i gang!

Android

iPhone

6) Madlog.dk’s app til logføring af madvarer

Madlog.dks app hjælper dig til at notere mad du spiser og føre log over hvad du indtager. App’en er nyttig da den, modsat flere udenlandske tilsvarende apps, inkluderer danske vare. Der er både en online del (hjemmeside) og en app. På app’en kan du notere og online kan du se statistik, programmer m.m.

Madlog er en dansk app til logføring af kalorieindtag og aktivitet/motion

De har en gratis-app (mini-udgaven), så du kan prøve konceptet af, og vil du mere, har de en betalt model der kører på abonnementsbasis.

Bemærk: Flere brugere har på Google Play, rapporteret om problemer med app’en. Svaret fra Madlog.dk er ja man skal være sikker på man kører den seneste version, så husk at opdater!

Android

iPhone

7) Google Fit

Google Fit er en gratis vægttab- og fitnessapp fra Google dem selv, som hjælper dig med at føre statistik over din aktivitet og motion. Det gør den ved blot at du har din Android-mobil på dig.

Der findes selvfølgelig en online del, hvor det hele er præsenteret flot og overskueligt.

Kun til Android

Kender du andre?

Hvis du allerede er godt i gang efter veloverstået julemåned og har fundet en eller flere fantastiske apps, som hjælper dig med motion og trivsel, er du meget velkommen til at dele det her i kommentarfeltet.

Det kan jo være andre kan få glæde af din viden.

Indlægget 7 mest EFFEKTIVE apps til vægttab blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/apps-til-vaegttab/feed/ 0
10 måder at tjene ekstra penge https://www.tidsskriftcentret.dk/tjen-penge/ https://www.tidsskriftcentret.dk/tjen-penge/#respond Mon, 28 Sep 2015 07:01:24 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=162 Vil du gerne forsøge at tjene lidt ekstra penge? Har du ledige stunder, du ikke aner, hvad du skal stille op med? Er du i gang med at udvikle eller...

Indlægget 10 måder at tjene ekstra penge blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Vil du gerne forsøge at tjene lidt ekstra penge?

Har du ledige stunder, du ikke aner, hvad du skal stille op med?

Er du i gang med at udvikle eller finpudse en ny færdighed? Du bør overveje at få et bijob.

Sanne Larsen, chefredaktør for online indhold hos en landsdækkende jobportal, der specialiserer sig i telearbejde og distancearbejde, siger, at ”bijob” defineres som hvilket som helst deltidsarbejde, herunder freelance, vikariater, kort- eller langvarigt arbejde, arbejde hjemmefra eller fleksjob.

For at kunne komme på listen, skulle hvert job kunne betragtes som fleksibelt (og ikke fuldtid), og det skulle betale mindst det dobbelte af mindstelønnen på 48 kr. i timen.

Her er en liste over 10 højt-betalende bijob, du burde overveje:

1) Tegnsprogstolk

Betaling: 241 kr. i timen

Fleksibilitet: Deltid

Beskrivelse: For dem, der kan tegnsprog, og er autoriseret (hvilket man sædvanligvis bliver af staten), kan man ofte få deltids- og freelance kontrakter. Afhængigt af arbejdsgiveren, vil du hjælpe forskellige grupper med hørenedsættelse kommunikere via tolkning.

2) Softwareudvikler

Betaling: Op til 198 kr. i timen

Fleksibilitet: fleksibel arbejdstid, deltid, telearbejde

Beskrivelse: Softwareudviklingsarbejde er en af de mere eftertragtede stillinger, der er ledige i dag, og mange arbejdsgivere tilbyder deltids- eller projektbaseret arbejde. Afhængigt af jobbet, kan du opdatere eksisterende websteder, lave ny webskabeloner, være med til at udvikle nye websteder, apps til tablet og mobile enheder og andre lignende opgaver.

3) Online kommunikationsmedarbejder

Betaling: Op til 165 kr. i timen

Fleksibilitet: Telearbejde, deltid

Beskrivelse: Lederstillinger inden for online samfund er et voksende område for deltidsarbejde. Ansvar omfatter som regel opdatering af web indhold, administration af sociale medier, system administration, skrivning af indhold og oprettelse af rapporter.

4) Markedsføringsleder

Betaling: 139 kr. i timen

Fleksibilitet: Vikararbejde, freelance, kortvarigt

Beskrivelse: Der skal en lille smule erfaring med markedsføring til for disse typer stillinger, hvor du vil understøtte et markedsføringshold ved at vedligeholde og opdatere oplysninger, såsom rapporter, vareprøver og opdateringer fra andre teams.

5) Tosproget advokatsekretær

Betaling: Op til 139 kr. i timen

Fleksibilitet: freelance, kortvarigt

Beskrivelse: Advokatsekretærstillinger er for dem, der er flersproget og har tidligere erfaring inden for jura, og er ofte projekter eller midlertidige job, hvor du hjælper en organisation med en bestemt sag eller et bestemt problem, og hvor du gennemgår retsdokumenter på baggrund af dine sproglige evner.

6) Freelance produktfotograf

Betaling: Op til 132 kr. i timen

Fleksibilitet: Vikararbejde, deltid, freelance

Beskrivelse: Tag endelig ikke fejl — bijob som fotograf kræver folk, der er meget dygtige til at fotografere og bruge den dertil hørende software til at redigere og retouchere fotografier. Det er næsten altid et krav, at man har tidligere erfaring som fotograf, og grafisk design og Photoshop erfaring er et plus.

7) Bogholder

Betaling: Op til 126 kr. i timen

Fleksibilitet: Vikararbejde, fleksibel arbejdstid, potentielt meget få deltidstimer

Beskrivelse: Der findes masser af deltids bogholderstillinger hos både små og store firmaer. Ansvarsområdet omfatter som regel brugen af E-conomic til afstemning, kortfristet gæld, tilgodehavender osv. — så det er nødvendigt med i hvert fald lidt erfaring (og relevante kompetencer).

8) Korrekturlæser/tekstforfatter

Betaling: Op til 112 kr. i timen

Fleksibilitet: Vikararbejde, deltid, telearbejde

Beskrivelse: Korrekturlæsere og tekstforfattere kan have ansvar for skrivning, udfærdigelse og korrekturlæsning af materialer på tværs af digitale og trykte platforme. Afhængigt af arbejdsgiveren kan de skrive og redigere markedsføringsmaterialer, redaktionelt indhold, sociale medier og andre slags materialer.

9) Midlertidig transkriptionist

Betaling: 99 kr. i timen

Fleksibilitet: Deltid, vikararbejde

Beskrivelse: Dataindtastningsarbejde som transkription er et godt deltidsjob for folk, der elsker at arbejde selvstændigt, er god til at gå tingene efter i sømmene, og nyder de unikke udfordringer, der er forbundet med dataindtastning. Der er brug for specialister i dataindtastning til at indtaste data fra mange kilder ind i de tilsvarende korrekte felter hurtigt og akkurat, og de skal kunne arbejde effektivt under pres.

10) By-guide forfatter

Betaling: 330 kr. – 660 kr. pr. projekt

Fleksibilitet: freelance, telearbejde

Beskrivelse: Rejse- og turistindustrien, såvel som ejendomsmæglere, ansætter ofte forfattere til at skrive guides til byer og/eller bydele med oplysninger som befolkningstal, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, kultur, underholdning, aktiviteter, klima, transport, med mere.

Kender du til andre godt-betalte bijobs? Fortæl om dem i en kommentar herunder!

Indlægget 10 måder at tjene ekstra penge blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/tjen-penge/feed/ 0
Sådan får du kaffe til halv pris hos Baresso https://www.tidsskriftcentret.dk/kaffe-hos-baresso/ https://www.tidsskriftcentret.dk/kaffe-hos-baresso/#respond Wed, 23 Sep 2015 07:59:07 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=159 Enhver Baresso medarbejders værste mareridt er gået i opfyldelse for Louise Jacobsen, der fortalte om sit dilemma i en mail til webstedet Eurowoman i forbindelse med deres serie “Rædselsfulde Restaurant-kunder.”...

Indlægget Sådan får du kaffe til halv pris hos Baresso blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Enhver Baresso medarbejders værste mareridt er gået i opfyldelse for Louise Jacobsen, der fortalte om sit dilemma i en mail til webstedet Eurowoman i forbindelse med deres serie “Rædselsfulde Restaurant-kunder.

En af Louises mest ulidelige kunder — vi kan kalde ham “hr. X” — er også den mest geniale. Han har udpønset en måde at bruge Baresso-kortet på, så han får en gratis drik hver eneste af årets dage.

Som Louises forklarer, købte hr. X 365 Baresso-kort og registrerede hvert enkelt af dem med en anden fødselsdato — så han får en gratis fødselsdagsdrik hver eneste dag i året.

“Selvom jeg ved nøjagtig, hvordan han ‘snyder systemet,’ lader han som om, at hans app bare ikke virker ordentligt og sim-sala-bim, hokus-pokus giver ham den samme gratis fødselsdagsdrik hver dag,” skriver Louise i mailen til Eurowoman.

Ikke nok med, at hr. X får en gratis kaffe hver dag, han er også meget pernittengrynet med sin ordre, siger kaffeekspedienten. Han bestiller sin store isafkølede firdobbelte hvide vanilje mokka med fløde i stedet for mælk. Og som det første, han gør, beder han Louises om en stor kop og en tusch.

Så tegner han “linjer og pile og overmaler hele koppen” med instrukser til Louise, der beskriver ordren ned til den mindste detalje som følger:

To pump hvid mokka her, og så fem pump vanilje. Det skulle nå op til linjen her, hvor du skal komme kold fløde i op til rillen her… det skal nå til halvvejs mellem denne linje og denne linje. Sørg for at komme fløden i, før espressoen. Det ændrer smagen, hvis du gør det i den forkerte rækkefølge. Så kommer du de fire skud i — tre almindelige og et langt skud. Det lange skud er vigtigt, siden I har lavet jeres maskiner om, det har været et rent helvede at få min drik lavet ordentligt. Det lange skud er med til at afbalancere den. Og rør så rundt i den. Og gør mig en tjeneste og kom is oven i, lige dér, det er nemt nok. Jeg er ikke kræsen, så du behøver ikke at bekymre dig om at ryste den eller sådan noget.

Og som om det ikke skulle være nok, beder hr. X så Louise om at slå den ind som “en firdobbelt espresso, tilføj hvid mokka, sub vanilje, sub fløde,” så den koster 15 kr. i stedet for 32,50 kr.

Vi vil lige påpege, at mens hr. X rent faktisk ser ud til at have fundet en Baresso-hack, kan det ikke anbefales at gå ham i bedene. En sådan handling kunne godt anses for at være bedrag.

Indlægget Sådan får du kaffe til halv pris hos Baresso blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/kaffe-hos-baresso/feed/ 0
Skift bank: Læs INDEN du skifter https://www.tidsskriftcentret.dk/skift-bank/ https://www.tidsskriftcentret.dk/skift-bank/#comments Tue, 07 Jul 2015 17:51:13 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=67 Er du utilfreds med din bank, rådgiver eller synes du den er blevet for dyr? Det er nemt at skifte og det meste kan gøres online. Læs vores guide til hvordan du skifter og spar penge på bank.

Indlægget Skift bank: Læs INDEN du skifter blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Er det tid du skifter bank? Ifølge flere medier, kan du spare op mod 3.000 kr. om måneden på et simpelt bankskifte. Penge som kan løfte humøret hos enhver.

Uden at blive alt for anti-kapitalistisk er der vel næppe nogen grund til at betale banken mere end højst nødvendigt?

Bankskifte for private kunder er et varmt emne disse år og er ikke blevet mindre relevant efter den, velsagtens, overståede finansielle krise.

Interessen skyldes blandt andet, at banker verden over har fået på nakken over deres måde at håndtere investeringer da regningen, i et vist omfang, er blevet videresendt til kunderne.

Al den snak og mediebevågenhed om bankrenter, gebyrer m.m., har vagt den almindelige forbrugers interesse om han eller hun egentlig har den mest favorable bankløsning. Og svaret er, at det ikke er sikkert.

Hvilken er den bedste bank?

Det er svært at sige om den ene bank er ”bedre” eller ”dårligere” end den anden.

Fælles for alle banker er, at de alle er interesseret i ”den gode kunde”. En kunde der ikke optager al for meget af bankpersonalets tid, overholder aftaler, har god adfærd, har styr på økonomien og gerne har et vist engagement hos banken. Engagement betyder oftest udlån eller andre finansielle produkter, som banken tjener på.

Hvorvidt en bank er god eller dårlig for dig, afhænger derfor af hvilken type kunde du er.

Nogle banker specialiserer sig inden for forskellige retninger og produkter. En given bank kan være et godt valg hvis du er erhvervskunde, har boliglån, har andelslån eller er almindelig lønmodtager. Det vil sige din profil vil passe bedre til visse banker og mindre godt til andre.

Hvordan finder du ud af hvilke banker der passer godt til dig?

Godt spørgsmål – det gennemgår jeg herunder.

Hvorfor skifte bank?

Fordelene ved et bankskift kan være mange. Alt lige fra mangel på personlig rådgivning, til dyre renter og andre gebyrer.

Nogle banker kan føles mere som ”salgsbanker”, og i højere grad kun tænker på egne interne mål i banken, i forhold til salg af produkter m.m., end rent faktisk at rådgive kunden der sidder overfor.

En bank der ikke rådgiver kunden ud fra kundens egne drømme, værdier og muligheder er selvsagt et problem. Det samme er højre gebyrer for noget der reelt set kan gøres billigere andetsteds. I nogle tilfælde vil du kunne spare helt op mod 3.000 kr. om måneden på at vælge en billigere bank.

Hvordan foregår et bankskifte – hvad skal jeg gøre?

Selve skiftet er meget simpelt og nemt. Du skal faktisk ikke gøre andet end at indgå aftale med den nye bank og så ordner de det hele for dig.

Det inkludere oprettelse af nye konti (NemKonto osv.), betalingskort (VISA/Dankort, MasterCard m.m.), netbank og flytning af betalingsaftaler hos Nets. Hos de fleste pengeinstitutter sørger de også for at give besked til din arbejdsgiver, så din løn automatisk går ind på den nye konto.

Hvor meget koster det?

Selve flytningen, hvilket vil sige lukning af almindelig indlånskonto, koster ikke noget, men der kan forekomme udgifter i form af lånomlægning, pensionsordninger, kreditter, værdipapirer osv. (det vil være kundespecifikt i de fleste tilfælde).

Gebyrer, som din nye bank eventuelt vil kræve, kan du i mange tilfælde forhandle ned eller helt væk. Hvis du er en god kunde, vil banken gå langt for at få dig som kunde.

Rådet skal selvfølgelig lyde, at du lige skal forhøre dig inden en evt. flytning, så du undgår ubehagelig omkostningsoverraskelser. Det er trods alt gratis at forhøre sig.

Hvor lang tid tager et bankskifte?

Betalingsoverførsler vil maksimalt tage syv dage, fra den dag hvor banken mener at have modtaget al relevant information og papirer fra dig. På Pengepriser.dk finder du generelle prissatser, som kan være nyttigt at tage udgangspunkt i.

Specifikke produkter, såsom diverse banklån, pensionsopsparinger, ejendomslån m.fl. kan tage længere tid. Hvor lang tid, kan du få at vide hos din nye bank, så bare spørg løs hvis der er noget du er i tvivl om.

Hvor meget kan jeg spare?

Hvor meget du kan spare ved et skifte vil altid være individuelt, da det kommer an på flere aspekter af dig som kunde.

Forbrugermagasinet Tænk Penge lavede i 2012 en undersøgelse, hvor de tog udgangspunkt i en familie med et boliglån på 300.000 kr., et billån på 150.000 kr. og en kassekredit på 50.000 kr.

I undersøgelsen kom det frem, at familien ville kunne spare 21.400 kr. (eller ca. 2.000 kr. om måneden) i renteudgifter, ved at skifte til en billigere bank.

Forbrugerrådet har i en årrække efterlyst større konkurrence på bankmarkedet, og gennemførte derfor i Tænk Penge endnu en undersøgelse af bankpriser i 2013, som viste at en modelfamilie med lille friværdi i boligen kunne spare 37.000 kr. om året, ved blot at vælge den billigste frem for den dyreste bank.

Find ny bank – hvordan finder jeg den bedste til mig?

Hvis du ikke allerede har besluttet dig for at flytte pengeinstitut, kan du her læse om fem tegn på at du skal skifte bank. Hvis du er fast besluttet på at skifte, gælder det bare om at finde den bedste for dig.

Hvad er grunden til du skifter og på hvilke parametre kræver du forbedring? Er det den personlige kontakt og rådgivning du lægger vægt på, kan det være en hjælp at spørge venner, familie og kolleger (gerne personer der er i samme ”båd” som dig – dvs. samme kundesegment). Du kan også prøve Facebook, LinkedIn eller andre sociale medier. Det er svært at kvantificere personlig kontakt, og af den grund er skemaer ikke til stor hjælp her.

Er det rent prismæssigt du føler der er plads til forbedring til din fordel, findes der flere prisindekser på nettet. En god ressource er MyBanker.dk, som de fleste kender. Her kan du se priser på forskellige finansielle produkter. Det giver dig også en bedre billede af markedet, som du kan bruge i en eventuel forhandling med din kommende bank.

En anden side er Pengepriser.dk, som også lister renter og gebyrer. Husk altid er sammenlign på ÅOP, da det giver den samlede pris og derfor gør det væsentligt mere overskueligt.

For priser på basale indlånskonti, er Finansrådets side en god guide. Efter hvad jeg ved, holder rådet den opdateret, så priserne er tidssvarende.

Sammenlign banker og andre gode råd ved skifte

Udover hvad jeg ellers er kommet ind på i denne artikel, er der nogle helt konkrete råd du skal have med hvis du overvejer et bankskifte. De er:

  1. Sammenlign banker og deres priser. Som nævnt, findes der flere online prislister.
  2. Vær opmærksom på at din rådgiver også er en sælger for banken. Hav din egen sunde snusfornuft med til mødet og undgå bare at sige ja til alt, kun fordi din rådgiver synes det er en god idé. Tag evt. papirer med hjem og kom frem til dit/jeres eget resultat.
  3. Få en tredje mening. Det optimale vil være en uvildig part/rådgiver. Få ham/hende til at se tilbuddet igennem. Hvis ikke en sådan er tilgængelig for jer, så få i det mindste tilbud fra flere banker, så du har et sammenligningsgrundlag.
  4. Forhandl om pris og udfordr gerne banken. Hvis du/I er gode kunder, vil banken strække sig langt for at få jer ombord.
  5. Find ud af med dig selv hvad der er vigtigt for dig/jer. Er det kontakten med banken eller rent prismæssigt? Gå videre med dette in mente.

Afsluttende tanker

Det kan synes svært og besværligt at skifte bank, men det behøver det ikke at være.

Ligesom når du skifter mobilabonnement, klarer det nye selskab (bank) det meste af det administrative.

Er dit bankengagement omfattende vil der givet vis være flere ting at tage stilling til end for en person uden al for meget bankforretning, men som det er vist ovenfor kan et skifte somme tider mere end betale sig.

Rådet herfra skal derfor være at undersøge bankmarkedet og løbende indhente priser – gerne en gang om året hvis overskuddet er der. Det kan vise sig at der er tusindvis af kroner at spare om måneden.

Har du andre fif og gode råd til bankskifte, eller har du personlig erfaring du ønsker at dele? Skriv det i en kommentar!

Indlægget Skift bank: Læs INDEN du skifter blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/skift-bank/feed/ 3
GUIDE: Få amerikansk HBO Now https://www.tidsskriftcentret.dk/amerikansk-hbo-now/ https://www.tidsskriftcentret.dk/amerikansk-hbo-now/#comments Tue, 26 May 2015 11:11:44 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=133 Hvis du elsker tv-serier, vil du elsker HBO Now. Med amerikansk HBO Now får du markant mere indhold end med nordisk HBO Nordic. Læs vores gratis guide og se hvor nemt og hurtigt du kan komme i gang.

Indlægget GUIDE: Få amerikansk HBO Now blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
De fleste danskere kender efterhånden streamingtjenesten Netflix, som giver adgang til tusindvis af film og tv-serier ”on demand.”

For et mindre beløb pr. måned, får du ubegrænset adgang til udvalgte film og serier på alle dine enheder, som fx dit smart tv, smartphone, tablet, iPad, PlayStation, Xbox 360/One, Wii og hvad du ellers har i hjemmet.

Det fede ved streamingtjenester er, at du får præcis hvad du ønsker og du slipper for irriterende, og forstyrrende, reklameblokke lige midt i din yndlingsudsendelse.

For at komme Netflix til livs, lancerede den amerikanske kabel-tv-station, HBO, HBO Nordic for et par år siden, som havde til hensigt at konkurrere med Netflix. HBO Nordic er en streamingtjeneste meget lig Netflix, blot med HBO producerede serier, som fx True Detective og det ultra populære Game of Thrones, dog kun for den nordiske region.

Sjovt nok, var konceptet ikke blevet introduceret i USA, indtil de lancerede HBO Go. “Go” er meget lig HBO Now. Produkterne er fra samme selskab (Home Box Office) og indholdet menes at være næsten det samme, hvis ikke identisk.

Amerikanere har været tvunget til at skulle betale for HBO via deres kabel tv, hvilket mange ikke synes er en fair løsning.

For at imødekomme de utilfredse amerikanske kunder og tage yderligere markedsandele fra Netflix, har selskabet nu lanceret HBO Now, som er pendant til vores ”nordiske” version.

Hvad er forskellen på HBO Go og HBO Now?

Den store forskel ligger i hvem der kan få lov at  tilmelde sig. Go er for kabelselskabets betalende kabelkunder (deraf navnet ‘Go’ – ‘på farten’), mens ‘Now’ er for alle amerikanere, som har lyst til at prøve kræfter med streamingtjenesten. Now er i øvrigt lanceret i tæt samarbejde med Apple og du får derfor også musik.

Amerikansk HBO Now i Danmark

Når amerikanerne tilmelder sig Netflix, får de ca. 10 gange så mange tv-serier og film som resten af verdenen, pga. andre, og mere favorable, licensrettigheder. Det samme gør sig gældende med deres nye HBO Now tjeneste, modsat Nordic-versionen, som vi har adgang til.

Med andre ord, du får MEGET mere indhold med HBO Now end med HBO Nordic.

Hvorfor skal jeg have HBO Now – hvad er der specielt ved det?

Streamingtjenesten har film og serier som ingen andre har (Netflix inkluderet). Et kort, men populært udsnit, er:

  • Game of Thrones
  • True Detective
  • True Blood
  • Deadwood
  • Silicon Valley
  • Sopranos
  • The Wire
  • Tonight with John Oliver

Og mange flere…

”Hvordan får jeg HBO Now i Danmark?”, spørger du.

Du bruger en service der maskerer din geografiske placering og får HBO til at tro du befinder dig i USA 🙂

Sådan får du amerikansk HBO Now

Det gør du ved at få HBO til at tro du befinder dig i USA, ved at bruge en Smart DNS service, en VPN eller en proxy.

Det lyder teknisk, men det er utroligt nemt at sætte op. Alle kan gøre det på få minutter.

Allerførst en kort forklaring:

  1. En VPN (Virtual Private Network) er et program der krypterer hele din internetforbindelse og kobler dig på computer/server et andet sted i verden. Dvs. at bruger du en VPN, er du underlagt den internethastighed den pågældende server kan magte (hhv. upload og download). Ofte en dyrere og mere besværlig løsning.
  2. En proxy betyder blot en ”stedfortræder”, som virker på samme måde som en VPN, men som ikke nødvendigvis krypterer hele din forbindelse. Du kan derfor nøjes med, fx, kun at have din browser til at køre igennem proxyen. Ofte en ustabil og usikker løsning.
  3. En Smart DNS service, derimod, er perfekt til formålet. Du bruger din egen internetforbindelse og hastighed, og skal KUN skifte din DNS (enten på din computer/enhed eller på din router, så det gælder hele huset). Klart din bedste, mest stabile og nemmeste løsning.

Sådan skifter du din DNS så du se HBO Now – nu

Det er super nemt at skifte DNS og overhovedet ikke teknisk svært. Du kan være oppe og køre på få minutter.

Trin 1

Først skal du tilmelde dig en DNS service. Den bedste, er det danske Unlocator (klik her). Start med at oprette en profil (det er helt gratis den første uge og derefter $5/måned hvis du ønsker at fortsætte).

Trin 2

Følg instrukser på Unlocators hjemmeside, afhængigt af hvilken enhed du ønsker at streame på (tv, mobil, tablet, Playstation, Xbox One, m.m.)

Trin 3

Da servicen er lanceret i samarbejde med Apple, kræves der en amerikansk iTunes konto, for at kunne download og tilmelde sig tjenesten. Du kan bruge denne guide.

Trin 4

Når du er oppe og køre med Unlocator (ikke før) – tilmeld dig HBO Now.

Det var det!

God fornøjelse med dine kommende utallige filmaftener 😉

Indlægget GUIDE: Få amerikansk HBO Now blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/amerikansk-hbo-now/feed/ 6
5 råd til budgettet du IKKE bør gå glip af https://www.tidsskriftcentret.dk/raad-til-privatbudget/ https://www.tidsskriftcentret.dk/raad-til-privatbudget/#respond Mon, 27 Apr 2015 13:10:31 +0000 http://www.tidsskriftcentret.dk/?p=122 Hvem har ikke lyst til at leve lidt mere komfortabelt, føle sig mindre stresset og have råd til lidt luksus en gang i mellem, såsom rejser, gadgets og elektronik eller...

Indlægget 5 råd til budgettet du IKKE bør gå glip af blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
Hvem har ikke lyst til at leve lidt mere komfortabelt, føle sig mindre stresset og have råd til lidt luksus en gang i mellem, såsom rejser, gadgets og elektronik eller nyt tøj?

Dine finanser kan påvirke alle dele af dit liv og endda være en unødvendig belastning på kærlighedslivet, så det er en god idé at lære et par brugbare fif om effektiv budgettering.

At leve på få midler er ikke specielt svært – det kræver heller ikke at du giver afkald på en hel masse – du er bare nødt til at være realistisk, ambitiøs og motiveret, til at foretage positive forandringer.

Lad os se på nogle praktiske eksempler på ting, du kan gøre for at holde styr på dine finanser og begynde på at være mere strategisk med hensyn til dit forbrug.

1. Fokuser på forebyggelse i stedet for kuren – vær proaktiv frem for reaktiv

Du ser typisk folk gøre dette med hensyn til deres helbred, deres hjem og deres bil – de forsømmer regelmæssig vedligeholdelse og klarer sig, indtil det øjeblik hvor noget går forfærdelig galt og de er tvunget til hurtigt at råde bod på problemet.

Problemet er, at hvis du tillader et lille problem komme ud af kontrol, så kan du ende med at bruge en masse penge på at fikse det. Det handler om at være proaktiv.

Lad os sige at din bil kører helt fint, men du er ikke den første ejer og har haft den i noget tid. Du lægger måske mærke til at små problemer begynder at dukke op hvis du kun udfører almindelig bil vedligeholdelse, såsom at udskifte nedslidte dele, skifte olie og få lavet et generelt tjek-up en gang i mellem.

Disse principper kan anvendes i andre dele af livet – regelmæssig vedligeholdelse er en kæmpe besparelse i det lange løb.

2. Husk at belønne dig selv for alt dit hårde arbejde

Nogle gange er det at finde en smule ekstra penge i dit budget som du kan gemme væk bare et spørgsmål om perspektiv. Se ikke på det som at tage flere penge fra en løn som allerede dækker masser af udgifter, tænk på det som at betale dig selv for det fantastiske arbejde du gør hver dag. Som finansielt kløgtige folk før har påpeget så gør det at sørge for at din komfort og finansielle sikkerhed er en prioritet det nemmere at retfærdiggøre at spare en anstændig del af din totale indkomst.

Det kan være så simpelt som at tage 5% fra din løn så snart du modtager den og sætte det ind på en opsparingskonto. Du kan sætte sådanne overførsler til at ske automatisk, hvilket gør det nemmere at modstå fristelsen, og du kan langsomt øge den mængde du afsætter som du bliver mere erfaren med at tage dig af dit budget.

3. Når du har brug for at noget bliver gjort, så gør det selv

Mens nogle varer og ydelser er ret komplicerede og langt over dit færdighedsniveau, mange ting som koster kassen er mere for din komforts skyld end noget andet. Hvis du køber ind i store partier, leder efter tilbud og tilbereder din egen mad så kan du spare en betragtelig mængde penge, men det vil kræve en indsats fra din side af.

Hvis du på samme måde vier din tid og energi mod at udvikle nogle basis gør-det-selv færdigheder, så kan du tage nogle relativt billige ting og lave hvad end du har brug for. At tage dig tid til at lære hvordan du udfører basis reparationer er også en god idé. At oprette et lille månedligt gør-det-selv budget gør det muligt for dig at få opfyldt dit lager af forsyninger og værktøj som du har brug for til alt det du skal lave og reparere.

4. Hold dit månedlige budget fleksibelt

Når det kommer til din indkomst forbliver den, i de fleste tilfælde, den samme gennem årene eller er i det mindste konsekvent. Det betyder, at du enten skal tjene noget mere ved siden af eller omorganisere dine finanser fra måned til måned for at møde nye udfordringer eller for at have råd til luksus, uden at skulle dykke ned i din konto til nødsituationer eller i din opsparing.

Den mest simple måde at gøre det på er at lave lidt finjustering med dit budget – f.eks. hvis du gerne vil købe et nyt TV eller et par pæne sko, så er du muligvis nødt til at lade være med at spise ude et par gange hvor du ellers ville have gjort det.

Nogle udgifter dukker op hver anden eller tredje måned og nogle er sæsonbestemte, så du er nødt til at overføre penge fra andre områder i disse perioder.

5. Forvent de uventede udgifter

Sidst men ikke mindst er du nødt til at have en eller anden slags buffer, som gør det muligt for dig at dække uforudsete udgifter, uden at være nødt til at tage et lån eller angribe din opsparing.

Som vi allerede har snakket om, bør regelmæssig vedligeholdelse være dækket af dit månedlige budget – f.eks. problemer med din bil eller et slemt tilfælde af skimmelsvamp på loftet falder under vedligeholdelsesudgifter eftersom de er noget du bør forudse at skulle håndtere fra tid til anden.

Uforudsete udgifter inkluderer ting såsom et langt hospitalsophold på grund af en skade, en ven som ud af det blå meddeler at han eller hun skal giftes, du taber din telefon ned ad en trappe og den går i stykker osv.

Risikoen for at ting som disse sker er ikke specielt stor, men der er masser af småting som kan gå forfærdelig galt og du er derfor nødt til at have en nødkonto separat fra din hovedopsparingskonto, for at have midlerne til at klare disse problemer så smertefrit som muligt. Du kan nemt oprette flere konti i din bank og kan du ikke, er det nemt at skifte. Det bør du i øvrigt overveje, hvis du er utilfreds med din nuværende eller synes den er for dyr. En billigere bank er et meget nemt sted at spare penge.

At bruge disse råd i dit daglige liv vil hjælpe dig med at dække de brede strøg i din finansielle planlægning, men det er i sidste ende op til dig selv at sætte prioriteringerne og finjustere dit budget. Med en smule held vil du være godt på vej til at opnå finansiel stabilitet inden for de næste par år.

Er du til mere læsning om gode budgetteringsråd, kan TÆNKs top 12 eller Penge.dks “10 gode råd” anbefales.

Indlægget 5 råd til budgettet du IKKE bør gå glip af blev vist første gang den Tidsskriftcentret.dk.

]]>
https://www.tidsskriftcentret.dk/raad-til-privatbudget/feed/ 0