Livsstils tips

Børn og mobiltelefoner i 2016
Forside » Mobil » 5 bedste BILLIGE mobiltelefoner til børn 2016

5 bedste BILLIGE mobiltelefoner til børn 2016

12. august, 2016 Christine 0 kommentarer

Uanset hvilken forældrestil du lægger for dagen, eller de begrænsninger du pålægger dine børns skærmtid – hvad enten det er computer, spillekonsol, tv eller mobiltelefoni, så kommer der helt naturligt et tidspunkt hvor du indser din lille guldklump bør have sin helt egen mobiltelefon.

Her på Tidsskriftcentret er vi ikke eksperter i forældrerådgivning, så jeg vil umiddelbart ikke komme ind på grundende til hvorfor eller hvorfor ikke du skal give dit barn en mobil, eller måske endda en smartphone, eller om du vil ødelægge resten af han/hendes barndom hvis du gør. Men det jeg kan give dig, er nogle gode råd til hvilke mobiler der kunne være en god idé, nu hvor du har besluttet dig for tiden er inde.

Kompliceret at finde ny mobil

Det er en kompliceret affære at købe en smartphone. Det er muligt at finde fantastiske eksemplarer for omkring 1000 kr., men lige så mange (hvis ikke flere) direkte elendige. På samme vis findes der masser af eksempler på hvor ”ulåste” mobiler lever op til deres gode omdømme, men ligeledes mange grunde til at de mobiler vi ofte gør lidt grin med, kan være et glimrende mobilvalg under de rette omstændigheder. Mere om det lidt senere.

At finde en smartphone kan være kompliceret nok i sig selv, men at finde en til dit barn kan synes endnu sværere. Hvilket funktioner og features er egentlig nødvendige, hvor meget ender du op med at betale og ønsker du at finde en telefon der er specielt designet til dit barn, eller bare en der rent tilfældigt er passende til lige præcis den målgruppe – både set fra din og dit barns side?

Herunder har vi samlet et udsnit af de bedste mobiltelefoner du kan købe til dine børn i 2016. Alt imens du pønser over hvilken det skal være, så prøv at visualiser dit barns krav til en mobil og hvad barnet har behov for den skal kunne. Er det nødvendigt med toppen-af-poppen, eller er vi blot ude i en opkald-og-sms type så I kan komme i kontakt med hinanden?

Overvej dit barns mobilkrav

Er dit barn gammelt nok til at han eller hende har interesse i at kunne gå på nettet, bruge Facebook, WhatsApp og sociale netværk og skrive beskeder til venner og veninder? Hvis det er dig, som forælder, der sidder tilbage med regningen for herligheden, så overvej også det ekstra ansvar der følger med en dyr telefon i forhold til om den kommer til skade eller bliver væk. Det er også værd at overveje, om dit barn skal have et decideret børneabonnement til telefonen, eller blot et mere almindeligt mobilpakke-tilbud, hvor du selv går ind og deaktiverer tjenester du ikke er interesseret i dit barn skal kunne gøre brug af. Det kan fx indholdstakserede sms’er eller udlandstelefoni.

Afhængigt af hvor gammelt dit barn er (her vil vi sige yngre end 13 år, men det afhænger naturligvis af dit barn), så vil vi anbefale en mobil der giver dig muligheden for at holde lidt øje med hvor dit barn befinder sig, sætte begrænsninger på opkaldsaktivitet og spil-køb (rigtig mange mobilspil giver i dag mulighed for køb i app’en, som hurtigt kan blive en fordyrende affære) samt websites. Heldigvis er det sådan, at i de fleste tilfælde har diverse spærringer og andet forbrugskontrol ikke noget med selve mobilen at gøre, men derimod teleselskabet. Vigtigst af alt er dog at dig og dit barn skal kunne komme i kontakt med hinanden på alle tidspunkter (også selv når de ikke har lyst til at snakke med dig).

På listen over de 5 bedste mobiler til børn og unge i 2016, har vi valgt at lægge vægt på en billig løsning, som stadig sørger for en attraktiv telefon til de små. Vi har sat et loft på et par tusinde, så du her får mobiler til under 2000 kr.

1) Microsoft Lumia 650

Pris: 1100 – 1300 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Microsoft Lumia 650

Kilde: Microsoft

Lumia 650 er en af Microsofts budget-telefoner, som betyder der er skortet en smule på hastigheden og specifikationerne, til fordel for prisen.

Det er ikke en af de hurtigste processorer, men til gengæld får du en fantastisk skærm og et holdbart batteri, som kan holde en hel dag ved normal brug. Gode, klare farver, god opløsning og god farvenøjagtighed gør Lumia 650 til en af markedets bedste valg ift. display i denne prisklasse.

Telefonen hviler godt i hånden og de runde kanter gør den til en af de hidtil mest bekvemme Lumia-mobiler at holde.

De forreste højtalere, som vender mod dig, giver et godt lydniveau og god lydkvalitet med respektabel volumen, så dit barn sagtens kan se Facebook- og Youtubevideoer. Kameraerne (både det primære bagpå og selfie-kameraet foran) er begge af udmærket kvalitet og tager brugbare billeder og video.

Mobilen kører naturligvis på Windows 10 Mobile, og det er nok den største hurdle. Personlig smag vil variere, men faktum er at Windows’ appstore ikke har nær så mange apps som Android og Apple.

Samlet set er Lumia 650 en god og bundsolid budget-mobil i den billige ende.

2) Huawei Y3

Pris: 600 – 700 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Huawei Y3

Kilde: Gadgets360

Med Huawe’s Y3, er der virkelig tale om en billig mobil. Y3’eren er egentlig lavet til udviklingslande, hvor pengene og kravene til mobil, er små. Det gør så også at telefonen er ekstrem billig, selv efter danske priser, og burde kunne fås til maksimalt 700 kr. inkl. abonnement.

I den lille formfaktor får du en Android mobil med 512 MB RAM, intern hukommelse på 4 GB (og mulighed for op til 32 GB hukommelseskort), 1.3 Ghz processor, 1730 mAh batteri og 5 megapixel kamera.

Fordi den kun har 512 MB RAM, kan den have svært ved at køre enkelte apps flydende, som fx Skype og spil. Derimod har den et respektabelt batteri, som bør kunne holde hele dagen ved ordinær brug.

Kan anbefales til små børn – evt. barnets første mobil.

3) Doro 507s

Pris:  600 – 900 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Doro 507s

Kilde: doro

Doroproducenten er kendt for mobiler til ældre, fordi de fleste af deres produkter har store knapper, ekstrem enkel brugerfladen (tænk: Nokia 3310 fra gamle dage) og minder mest om de gode gamle knaptelefoner fra tidligere tider.

Doro 507s egner sig også til helt små børn, der kun skal bruge mobilen til at kunne ringe hjem eller skrive en besked til far eller mor. Der er ikke rigtig mulighed for avancerede spil og en masse sociale netværk, men der til gengæld fremragende batterilevetid, høj ringetone og lyd og store knapper, som er nemme at betjene. Og så er den billig!

Kan anbefales til små børn.

4) Microsoft Lumia 550

Pris: 1100 – 1700 kr. (for mobiltelefonen uden abonnement)

Microsoft Lumia 550

Kilde: GSMarena

Endnu en Lumia mobil fra Microsoft, som lægger sig tæt op ad 650’eren. Her er der tale om en tilsvarende smartphone, som primært henvender sig til lidt ældre børn i alderen 10-12 år. Selvom den er passende til prisen, er der jo trods alt ikke tale om en mobil i iPhone klassen, som de fleste større børn nok gerne vil have fingrene i.

Med Lumia 550 får du et ikke særlig interessent ydre, som blot er et sort-mat plastikchassis, med Microsoft brandingen bag på. Formfaktoren er dog ikke større end et barn burde kunne betjene den med kun en hånd. På trods af dens plastik-ydre, føles den ikke billig i hånden og vejer også respektable 142 g., så den føles i hvert fald ikke som et stykke legetøj.

Lumia 550 vinder nok ikke nogen priser for innovation eller kvalitet, og bør egentlig kun købes hvis andre tilsvarende prismæssige telefoner ikke er på lager. Batteriet vil kun lige kunne klare dig gennem en dag, og det er nok ikke hvad du ønsker i en mobil til dit barn.

Vi vil umiddelbart anbefale Lumia 650, gennemgået ovenfor, før vi anbefaler denne Lumia 550.

5) Alcatel 2045

Pris: 800 – 1100 kr. (uden abonnement)

Alcatel 2045

Kilde: Alcatel

Alcatel 2045, eller 20:45, er til dig som elsker en gammeldags mobil med knapper. Her er der ikke noget smartphone, men du får til gengæld en bundsolid og robust mobil, så kan tåle at blive tabt på gulvet – lidt som man husker det fra de gode gamle Nokia-dage.

Som en bruger bemærker:

”Er som den 301 fra Nokia som jeg ikke kunne købe længere. Den overraskede godt og jeg er glad for valget af den nye mobilos.”

Du får et 2,4 tommer display, kamera bagpå, 128 MB hukommelse, WiFi, mulighed for ekstern SD kort op til 32 GB og god, lang batterilevetid.

Kan anbefales til små børn, som ikke har brug for ret meget mere end opkald og SMS/MMS.

Forrige artikel

Skriv et svar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort / Nødvendige felter er markeret med *

INDEN DU SMUTTER ...

Brug 2 sekunder og del artiklen med dine venner ;-)