Livsstils tips

Mobilbrug
Forside » Mobil » 5 enkle tips til at bruge mindre tid på mobilen

5 enkle tips til at bruge mindre tid på mobilen

18. april, 2015 Christine 0 kommentarer

Siden det sidste nye er, at vi nu bruger mere tid på mobilen, end vi tilbringer med vores nærmeste, er det vist på høje tid, vi overvejer at skære ned på telefontiden.

Faktisk sagde 62% af nyligt adspurgte mennesker, at de hader at bruge al den tid på telefonen. Hvis du også ville ønske, at du var mindre afhængig af din enhed, kan vi måske hjælpe.

Vi så på nogle statistikker, talte med eksperter, og kiggede på nogle tips, der kunne hjælpe dig med at bryde vanen med at tjekke telefonen i tide og utide. Læs vores forslag herunder.

Er det noget at bekymre sig om?

Ny research fra University of Derby om “smartphone afhængighed og dens associerede psykiske kendetegn” hævder, at jo mere du bruger telefonen, jo større risiko for, at du bliver afhængig.

Undersøgelsens gennemsnitsbruger tilbragte 3,6 timer om dagen på telefonen, og 13% af deltagerne blev beskrevet som “afhængige.” De psykiske kendetegn på smartphone afhængighed, og dens forbindelse med narcissisme giver særlig anledning til bekymring.

Psykologen Dr. Deepika Chopra ser en stærk forbindelse mellem sociale medier og den tid, man bruger på smartphones.

Overdreven brug af sociale medier eller smartphones kan koste dig mere end bare tid og i sidste ende være mere stressende end problemer med økonomien og banken,” fortæller hun. “Der er undersøgelser, der viser, at den kan frarøve dig din lykke, bremse dine børns udvikling og begrænse akademisk og socialt potentiale blandt universitetsstuderende.”

Andre undersøgelser har vist, at jo mere tid, man tilbringer på Facebook, som Chopra siger, er forøget på grund af smartphone app’en, har intensiveret følelser af ensomhed. Desuden er der undersøgelser, der har forbundet brug af tabletter til hæmmet udvikling i småbørn.

“Det er min frygt, at det er ved at ødelægge samfundets evne til at interagere med mennesker i virkeligheden… Jeg er overbevist om, at vi mere end nogensinde skal arbejde hårdt for at skabe en form for balance — og endda en form for grænsetrækning — når det gælder sociale medier og smartphone brug for fortsat at kunne nyde og skærpe vores kognitive og følelsesmæssige evner, udvikle [vores instinkt] og forbinde og forholde os med hinanden, især hvad empati angår.”

Hvordan kan vi så forsøge at trække disse grænser, så vi tilbringer mindre tid med vores telefoner? Her er vores forslag.

1. Slå meddelelser fra

Bliver det, at tjekke en enkelt meddelelse, til en halvtimes telefon browsing? Du er ikke alene — det er alt for let at blive suget ind i den sociale medieverden gennem en enkelt meddelelse.

Hvis du slår alle unødvendige push meddelelser fra, er der mindre risiko for, at dette sker. Det kan endda være nok at skrue ned for lyden på din enhed, så du ikke kan høre lydalarmerne, for at sætte en stopper for den trang, vi alle har, til at tjekke vores telefoner, hver gang de giver lyd fra sig.

2. Find ud af, hvor meget du bruger telefonen

Hvis du gerne vil chokere dig selv til fornuft, så du reducerer din telefonbrug, kan nogle kolde, hårde statistikker måske hjælpe.

Der findes forskellige apps, såsom QualityTime for Android og Moment for iOS, der holder øje med din telefonbrug og informerer dig om akkurat, hvor mange timer, du tilbringer om dagen med at se på den lille skærm — også selvom den lader op mens du bruger den.

Disse apps giver dig også mulighed for at lave alarmer, der giver dig besked, hvis du bruger din telefon for meget.

3. Sæt telefon-frie perioder til side hver dag

Du behøver ikke telefonen ved middagsbordet, i badeværelset, eller mens du ser film eller læser en bog.

Prøv at sætte telefonfrie perioder til side hver dag. Planlæg dem, når du har travlt med noget andet, for at gøre det lidt nemmere at tage en pause. Du kunne for eksempel indstille telefonen til flytilstand i den første times tid efter, du kommer hjem fra arbejde. Du vil sandsynligvis have travlt med at lave aftensmad, være sammen med familien, og gøre dig klar til at gå i byen, så du ikke vil føle trang til at tjekke den.

4. Brug ikke telefonen som vækkeur

Lad helt være med at tage telefonen med ind i soveværelset. Hvor mange af os indstiller vækkeuret og tjekker så lige telefonen, inden vi lægger os til at sove? Og hvor mange af os tjekker så lige telefonen om morgenen, når telefonen vækker os?

Hvis du fjerner telefonen fra soveværelset, fjerner du også fristelsen i det hele taget.

5. Træn dig selv til at tage ‘teknologi-pauser’

Hvis de førnævnte tips ikke virker for dig, og du stadig bruger mere tid på telefonen, end du ønsker, kan det være nødvendigt at gå til det næste niveau.

Vi spurgte Dr. Larry D. Rosen, psykologi-professor på California State University og forfatter af of iDisorder: Understanding Our Obsession with Technology and Overcoming Its Hold on Us, hvad han ville foreslå.

“En let måde, du langsomt kan træne dig selv på, er teknologi pauser,'” fortæller Rosen Mashable. “Begynd med at se på din telefon i et minut og tjekke al mulig kommunikation, herunder sms, opringninger og sociale medier. Sluk den så, indstil vækkeuret til 15 minutter og læg den med forsiden nedad, hvor du kan se den. Den omvendte telefon minder hjernen om, at den ikke behøver at frigive neurotransmittere forbundet med stress og angst.”

Næste gang den ringer eller giver lyd fra sig, skal du igen kun tjekke den i et minut. Bliv ved med at gøre dette, til det føles naturligt, at du ikke tjekker ind og holder øje med, om du skulle gå glip af noget.

“Gør din teknologi-pause fem minutter længere sådan cirka hver uge, så varer det ikke længe, før du vil kunne holde dig fra at tjekke ind i over en time uden at blive nervøs for, hvad du måske er gået glip af”

– siger Rosen.

“Det træner også dine venner, familie, og kolleger til ikke at forvente den øjeblikkelige pavlovske reaktion!”

Forrige artikel

Næste artikel

Skriv et svar

Din e-mail adresse bliver ikke offentliggjort / Nødvendige felter er markeret med *

INDEN DU SMUTTER ...

Brug 2 sekunder og del artiklen med dine venner ;-)