Nekrolog. Af Morten Thing.
Dagbladet Information, 12.8.1988
Carl Heinrich Petersen er død efter i flere år at være hjemsøgt af forskellige svækkelser. Han blev 73 år.
Car! Heinrich blev født 1915 i Viborg. Om byen, hvor han opholdt sig en stor del af sit liv, skrev han: .. Viborg er noget lort, men nok alligevel ikke sa voldsomt meget værre end andre byer."
I årbogen Fra Viborg Amt 1982 har han skildret sin opvækst og den store be- tydning for hans politiske udvikling hans far fik. Han blev udlært cigarmager og arbejdede ved faget nogle år samtidig med, at han var aktiv i DsU.
I midten af '30erne kom han til København og fik kontakt med en af de små venstregrupper, der udgav bladet Information. Gruppen blev ledet af Mogens Boserup og talte en overgang også den gamle syndikalistleder Chr. Christensen.
Samarbejdet med Chr. Christensen er vel nok den personlige påvirkning, som ved siden af farens har betydet mest for Carl Heinrichs politiske udvikling. Den blanding af anarkisme og syndikalisme, han siden bekendte sig til, trækker sine rødder tilbage til Chr. Christensen.
Sammen med Chr. Christensen var Carl Heinrich med til at forsøge at genoplive syndikalismen i Danmark i slutningen af trediverne. Men succesen fra 1. verdenskrig og årene derefter kunne ikke gentages.
Under krigen arbejdede han i gruppen omkring bladet Arbejder-Oppositionen. I 1944 blev ban arresteret og tilbragte resten af besættelsen i Frøslev. Efter krigen tog han en lærereruddannelse. De håndrullede cigarer var ikke sagen mere. En del år var han medlem af Socialdemokratiet, men brød med partiet i 1962.
Det blev som forfatter og igangssætter af studiet af arbejderbevægelsens historie, at han fik sin store betydning. I 1964 udsendte han sin første bog Kommunismens kættere, som var resultatet af en serie radioforedrag. I 1966 kom Agitatorer og martyrer. Begge demonstrerede de Carl Heinrichs utrolige detaljeviden om det revolutionrere venstres retninger, personer og kampe.
I 1970 udsendte han sit hovedværk Danske revolutionære. Det fik stor betydning for det nye venstre, fordi værket var med til at give bevægelsen en historisk identitet. Samtidig var han med til at sætte gang i forskningen i den danske arbejderbevægelses historie, som begyndte i de år.
I forlængelse af hovedværket kom Revolutionære socialister i Danmark fra 1973 og bestselleren Fra klassekampens slagmark i Norden fra samme år. Hans livslange kærlighed - den danske syndikalisme - fik sig et værdigt efterskrift med tobindsværket Christian Christensen og den danske syndikalisme, som han sammen med andre udgav i 1980. Hermed fik vi en ordentlig biografi over rabarberdrengen Christian Christiensen og et dækkende artikelludvalg.
Allerede året efter var han der igen med nok en mursten. Bogen om Den glemte socialisme. På 500 sider samlede han her artikler og manifester, der belyste anarkismen, syndikalisme og anarkosyndikalismen. En håndbog, der manglede på dansk.
Som tegn på anerkendelse blev Carl Heinrich i 1978 udnævnt til æresdoktor ved Århus Universitet - en ikke ufortjent hæder for hans indsats for forskningen i arbej- derbevægelsens historie. Og da han fyldte 70 for 3 år siden, blev han fejret med festskriftet Anarki og arbejderhistorie, hvor forskellige af hans venner skrev om aspekter af arbejderhistorien.
Ved siden af skriveriet fandt Carl Heinrich tid til at holde mange foredrag, som var en lyst at påhøre. Og så var han boghandler. Ikke nogen helt almindelig boghandler, godtnok. Til hans forfatterskab bør faktisk regnes katalogerne fra Anarkistisk boghandel i Viborg. De lange kommenterede boglister er både morsom og spændende læsning.
I sine sidste år var Carl Heinrick meget isoleret på grund af sin sygdom. Men han var så læng, det lod sig gøre, en myreflittig mand, som med flid også undgik lønarbejdets forbandelser. Han var således medstifter af Foreningen af bevidst arbejds- sky elementer.
Vi vil savne ham i diskussionerne. Hans imødekommenhed og hjælpsomhed var stor. Han gik aldrig af vejen for en lejlighed til at fortælle nogle af sine historier. Han havde den vigtige funktion at være bindeled mellem det gamle og det nye venstre. Han var med til at give os et historisk perspektiv. Det glemmer vi ikke.
- Denne side er sidst opdateret d.02-07-2007 -